Søren Nissen og Ebbe Gehl
Møbel Designere, MDD
Søren Nissen og Ebbe Gehl er begge uddannede møbelsnedkere og designere af eksklusive og tidssvarende møbler. Begge er uddannede møbelsnedkere fra Rud. Rasmussens Snedkerier i København og dernæst som designere fra Skolen for Brugskunst.
Siden 1970 har de arbejdet sammen i kompagniskabet Nissen & Gehl. Gennem årene har de modtaget en lang række priser for deres unikke, funktionelle design, som også har skaffet dem international anerkendelse.
Mest kendte er de nok for deres arbejde for Naver Collection, som de til stadighed designer og udvikler nye produkter til i tæt samarbejde med Naver gruppens dygtige snedkere.
Henrik Lehm, 1965
Henrik Lehm er en af de nye, danske designere, der er på vej mod international anerkendelse for moderne møbeldesign.
Lehm blev i 1994 færdiguddannet som civilingeniør i arkitektur og design fra Ålborg Universitet. I 2003 blev denne uddannelse suppleret med studier i international branding og markedsføring.
I Henrik Lehms arbejder bliver den danske møbeldesign tradition videreført i en velafbalanceret kombination med internationalt, industrielt design.
Ét af hans specialer er designet af moderne stole med ypperlig siddekomfort, hvoraf nogle allerede er anerkendt som kommende klassikere.
Lehms primære inspirationskilde er den moderne teknologi generelt, og naturens fremragende måde at designe og farvelægge på.