• tiger_eg.JPG
  • wood.JPG
  • hammer_mejsel.JPG
  • fabrik_gramrode.JPG
  • 2100.JPG

Velkommen hos Gramrode

Gramrode Møbelfabrik blev grundlagt i 1924. Fra starten af bestod produktionen mest af lænestole og sofagrupper med synligt træstel. I 1960 begyndte produktionen af spisestuemøbler i massivt træ baseret på en unik blanding af håndværk og design. I de efterfølgende år er det lykkedes at udvikle et omfattende stole- og bordprogram, som i dag bliver eksporteret til det meste af verden. Det kræver omhu og faglig dygtighed at forarbejde møbler i massivt og ædelt træ. Vore snedkere kan deres håndværk og sætter en ære i at holde de bedste traditioner fra det klassiske snedkerhåndværk i hævd.

 

Naver Collection

Gramrode Møbelfabrik er en del af Naver Collection, som er et stort udbygget møbelprogram. Naver Collection består af et samarbejde imellem 2 møbelfabrikker. Gramrode Møbelfabrik A/S og Aksel Kjersgaard A/S.

 

Gramrode Møbelfabrik har igennem en del år arbejdet sammen med arkitekterne Søren Nissen og Ebbe Gehl MDD.

Søren Nissen og Ebbe Gehl er uddannede møbelsnedkere fra Rud. Rasmussens snedkerier i København og dernæst som designere fra Skolen for Brugskunst, efterfulgt af nogle år på forskellige tegnestuer og designskoler i ind- og udland. 

I 1970 indgik Søren Nissen og Ebbe Gehl kompagniskab som møbeldesignere. Et makkerskab, som lige siden har været meget kreativt og produktivt. Højt forarbejdede træprodukter har været kendetegnende for deres design.

Mest kendt er nok Søren Nissen og Ebbe Gehls ”Naver Collection”.

 

I 2005 indledtes samarbejde med designeren Henrik Lehm. Han har udviklet en stoleserie under navnene Tiger, Panther, Leopard og Gepard. De er kendetegnet ved stel i rustfrit stål og høj siddekomfort. Stolene blev vist første gang på møbelmessen i Bella Centret i maj 2005 samt på messen IMM 2006 i Köln med stor succes. Tiger stolen blev nomineret til ”Interior innovation award cologne 2006”.

 

Link til vores samarbejdspartner:
Sofaborde og opbevaringsmøbler: www.ak.dk

Link til Naver Collection: www.navercollection.dk

         gramrode logo